Enneagrammet
5 Oktober 2026
Richard Rohr afslører sig selv som universalist i sin nuværende og forrige bog. Han fornægter vigtigheden af den personlige frelse og mener at man frelses som en del af noget dvs. kollektivt. Kierkegaard benægter dette syn i sine skrifter som værende sand kristendom hvilket han har fuldstændig ret i.
Richard Rohr's fejlopfattelse ligger i at mennesket har et falskt selv et ego som det skal reddes fra. mennesket har ikke et falskt selv. Enten er det sig selv, ellers ikke. Egoet findes slet ikke. Det er en buddhistisk tanke at der findes et ego, ikke en kristen tanke.
Enneagrammet kan måske løse ting på et overfladisk plan, i det synlige. Dog i virkeligheden løser det ingenting. Det ser ikke på synden som et grundlæggende problem men som et ydre problem og tager derfor ikke den fulde konsekvens af synden. Den tager ikke synden alvorligt nok.
Enneagrammet deler menneskets natur (personlighed/indre) op i hjerte, hoved, krop. Forstår ikke at mennesket er en syntese. Dermed bliver synden en del af menneskets ageren, et mønster i ens handlinger, som man kan bevidstgøres om/blive opmærksom på og dermed blive fri fra. Den integrere kroppen som en del af menneskets indre, selv. Dermed bliver ens synd noget der kan løses på et overfladisk plan, ved at mennesket handler sig ud af det, ændre adfærd dvs. at man er opmærksom på dem som værende mekaniske mønstrer, der kan ændres på. Man er helt ligeglad med hvad intentionerne er bag handlingerne, handlingerne man foretager sig anses blot som værende et fænomen i verden.
Enneagrammet vil helbrede sygdommen til døden (fortvivlelse) ved at symptombehandle. Ligesom en uerfaren læge måske kunne finde på at helbrede en infektion ved blot at nedkæmpe feberen. Man tror at man ved at handle sig ud af det kan mindske syndens konsekvenser.